Høkassekogning: Risengrød – der ikke brænder på

Selvom husmødrene i gamle dage brugte væsentlig mere tid foran komfuret, kunne de ikke afsætte flere timer til at stå og røre i risengrøden og holde øje med, at den ikke brændte på. Så de fandt på et trick, som har overlevet frem til i dag – nemlig høkassen.

De fleste danske hjem i dag har ikke en høkasse stående, men bruger i stedet dyner til at færdigtilberede grøden. Det vil ecoinvent ændre på med deres ecokube, som er en moderne høkasse. ecokuben har samme funktioner som en høkasse, bare i et mere praktisk, tidsløst og moderne design.

Læs om ecokuben og dens mange funktioner her.

Udover at risengrøden er nemmere at færdigtilberede i ecokuben, er tilberedningen også mere klimavenlig, da ecokuben ikke skal bruge strøm.

Traditioner om risengrød

I Danmark bliver der spist ekstra meget risengrød op til jul. I mange familier er det en tradition at spise risengrød – med kanelsukker, smørklat og saftevand – en af de første dage i december.

For mange er det også en hyggelig tradition, at spise risengrød d. 23. december, som forberedelse til risalamande til juleaften. Her stiller familier også resten af grøden ud til nissen – gerne med en nisseøl. Hvis nissen spiser sin grød i løbet af natten, er han glad, og familien får en god jul.

Opskrift på risengrød i moderne høkasse – ecokuben

Her får du en let opskrift på risengrød i høkasse, der ikke vil brænde på eller koge over. At bruge ecokuben til at færdigtilberede jeres risengrød er meget mere klimavenligt end at have grøden stående på komfuret.

Antal portioner: 4 personer.

Tilberedningstid: 10 minutter i køkkenet + 2 timer i ecokuben.
Imens grøden står i ecokuben kan du slappe af eller lave andre juleforberedelser. Du behøver ikke at holde øje med ecokuben, risengrøden brænder ikke på eller koger over.

Grydestørrelse: 2½ liter

Ingredienser

  • 2½ dl grødris
  • 2½ dl vand
  • 1 l sødmælk
  • ½-1 tsk. Salt
  • Kanelsukker og smørklat til servering

Fremgangsmåde

  • Kog grødrisene med vand i 2 minutter.
  • Tilsæt mælk og salt.
  • Bring grøden i kog under omrøring – pas på det ikke brænder på. Vær derfor opmærksom på ikke at skrue for kraftigt op for varmen.
  • Kog grøden i 2 minutter.
  • Anbring straks gryden med låg i ecokuben.
  • Lad grøden stå minimum 1 ½ time i ecokuben.
  • Grøden er klar til at spise. Velbekomme. 

Husk at der kan være forskel på grødris, og hvor lang tid de skal have. Er grøden for tynd, når du tager den ud af ecokuben, så kog den i 2-5 minutter på kogepladen, inden servering.
Vil du være på den sikre side, kan du også lade grøden stå i ecokuben i 2 timer.

OBS: Der skal ikke røres i grøden undervejs. Grøden brænder ikke på i ecokuben. Hvis man åbner ecokuben undervejs, vil der ske et varmetab så ecokuben måske ikke kan koge din grød helt færdig.

ecokuben den moderne høkasse.

Sparer både tid og energi - lær mere om høkassekogning her: ecokuben, den gl. dags høkasse i nye klæder | ecoinvent