Høkassekogning tilberedningstid og vejledning
Hvordan virker ecokuben – den moderne høkasse?
Det er nemt at færdigtilberede mad i ecokuben. Man skal blot varme maden op på komfuret
og efter få minutter kan man sætte gryden ned i ecokuben.
Generelt gælder følgende fremgangsmåde:
1. Brun dine ingredienser i gryden og tilsæt væske
2. Kog retten på blusset under låg i 2-5 min – Her er det vigtigt at retten er gennemvarm og er i kog den givne tid.
3. Sæt gryden med den kogende ret i ecokuben
4. Lad det stå og hygge sig (se nedenstående tilberedningstider), imens du har tid til at lave andre ting.
Vejledende tilberedningstider i ecokube (Høkasse)
Tilberedningstiden varierer alt efter grydestørrelsen, væskemængde og størrelse på kød eller
grøntsager.
Vi anbefaler, at du bruger de vejledende tilberedningstider i starten, og ellers prøver dig frem.
Retten må gerne stå længere tid i ecokuben – grøntsager koger ikke ud, og du får blot mere smag i retten.
HUSK: Hvis temperaturen i maden kommer under 65 grader, anbefaler vi at
koge retten op igen inden servering.