Pas godt på dit nye produkt

Produkterne fra ecoinvent er fortrinsvis i hør. Det er et materiale som har mange fantastiske egenskaber, som f.eks. at være slidstrækt og at have en god vandsugende evne. For at hørren skal holde sin særlige glans og rustikke udseende, skal materialet behandles rigtigt. På denne side giver vi en guide til den rigtige vask og efterbehandling, der vil gøre, at dit produkt forbliver smukt og holdbart.

Sådan vasker du hør

Det er vigtigt at bruge et vaskemiddel uden blegemidler, da hørren påvirkes af visse kemikalier. Hvis der kommer kaffe, te og rødvinspletter på produkterne. Skyl med vand og/eller drys med et lag kartoffelmel på den våde plet og stoffet skal trække et par timer før det bliver vasket. Se hvordan de forskellige produkter fra ecoinvent skal vaskes i guiden under:

Viskestykker og forklæder
Skal vaskes ved 40 grader. Man kan med fordel centrifugere ved lave omdrejninger. Efter at have vasket produkterne er det en god idé at strække stoffet i facon inden det bliver hængt til tørrer.

Vinkøler, tehætte og ecokube
Vi anbefaler håndvask ved maks 30 grader. Brug vand evt. lidt uld-vaskemiddel for at få det bedste resultat. Frøposerne tåler ikke vask og skal fjernes inden vask.                                                                                                           OBS. disse produkter bør kun vaskes, når det er nødvendigt.

Bemærk: Naturmaterialer ændrer sig ved vask og får den skønneste patina.

Vask af sengetøj og duge

Vi anbefaler maskinvask ved 40 grader.

Tip: centrifuger ved maks. 600 omd/min og lad sengetøjet /dugen hængetørre. Det er miljøvenligt og forhindrer at hørfibrene krøller for meget sammen. Hør tørrer hurtigt på snoren.
Sengetøjet / dugen kan stryges ved middel varme.

Hørfibre er antiseptiske så vask ved 40 grader er tilstrækkeligt. Der er ingen grund til at vaske ved 60 grader selvom materialet godt kan tåle det. Derudover anbefaler vi at bruge et vaskemiddel uden blegemiddel. 

Brug evt. sæbebær de er miljøvenlige og skånsomme

 

Sådan tørrer du hør

Hør må ikke tørres i tørretumbler, da hørfibrene ikke kan tåle varmen og bevægelserne fra maskinen. I stedet skal produkter af hør hænge-tørre. Det er en fordel at hænge produktet op så glat som muligt. Når produktet er tørt, lægges det glat sammen.

Efterbehandling af hør     

De lange hørfibre kan krølle sammen, når produktet tørrer. Hvis du ønsker at dit hørprodukt skal være glat og blankt skal det stryges. Det vil gøre overfladen glat, blank og dermed mindre modtagelig for snavs. Det er meget vigtigt at strække og gøre stoffet fugtigt inden man begynder at stryge, da fugten vil trænge ind i fibrene og gør dem elastiske og smidige, alternativt kan du bruge et dampstrygejern.

Hør kan stryges ved temperaturer op til 200 grader, men vi anbefaler at stryge i på middelvarme (niveau to på strygejernet). 

Pleje og vaskeanvisning for ecokuben

Vask kun, når det er nødvendigt

Ecokuben skal vaskes i hånden ved 30° og hænge-tørre. Brug vand og evt. lidt uld-vaskemiddel

Skal vaskes separat og tåler ikke centrifugering

Frøposerne tåler ikke vask og skal fjernes inden vask

Bemærk: Naturmaterialer ændrer sig ved vask og får den skønneste patina