Maj måned betyder friske rabarber! Den fine sarte smag af rabarber er for mig ensbetydende med forår. Her får du opskriften på en gammel klassiker Rabarberkage med smuldrelåg – eller crumble som det så fint hedder nu om dage :o)
4-6 personer
Ingredienser:
500 g. rabarber i 1 cm stykker
1 spsk. kartoffelmel
½ dl. sukker – ca. 50g. (hvis du ikke er til let syrlige kager så tilsæt mere sukker op til ½ dl. mere)
1 stor tsk. vaniljesukker
Smuldrelåg:
1½ dl. hvedemel – ca. 70 g.
1½ dl. havregryn – ca. 70 g.
½ dl. sukker ca. 50 g.
100 g. smør eller margarine
Cremefraiche til servering
Fremgangsmåde:
Skyl rabarber, skær dem i 1cm stykker og put dem i et ildfast fad.
Bland rabarberne med 1½ tsk. kartoffelmel, ½ dl sukker og 1 tsk. vaniljesukker. Sørg for at det er blandet jævnt sammen.
Smuldrelåg:
Bland mel havregryn og sukker i en skål.
Skær smør eller margarine i skiver og bland (smuldre) det hele godt sammen med hænderne.
Fordel melblandingen over rabarberne.
Bag kagen i ovnen i 30-35 min ved 200 grader varmluft. Kagen skal være gyldenbrun oven på, og man kan se at rabarbersaften bobler i siderne.
Server med kold cremefraiche.
Velbekomme!