Langtidstilberedt Gourmet kødsovs med rødvin

Gourmet kødsovs

Langtidstilberedt Gourmet kødsovs med rødvin
Denne kødsovs er langtidstilberedt i ecokuben – den moderne høkasse og får dermed masser af god smag – Rødvin og balsamico giver en super lækker ekstra dimension til retten.

Gourmet kødsovs

Advarsel – man bliver afhængig… :o) 

Ingredienser – 4 personer

4-500 gram hakket oksekød
1 stort eller 2 små løg
1 revet gulerod
2-3 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
2 spsk. koncentreret tomat purre
1 deciliter god rødvin
2 deciliter bouillon høns eller okse (en terning kan fint bruges)
1 tsk. paprika
1 tsk. oregano
1 tsk. basilikum
½ chili finthakket ikke for stærk – den må ikke være så stærk at den bliver dominerende i retten
1 spsk. balsamico
salt
Peber

Fremgangsmåde

Hak løg groft

Pres eller hak hvidløg fint

Riv guleroden groft

Hak chili fint

Brun det hakkede oksekød i olie ved høj varme, det skal være godt brunt og have en god stegeskorpe

Skru ned for varmen og tilsæt grøntsager: løg, hvidløg, gulerod og chili

Tilsæt oregano, basilikum og paprika

Grøntsagerne skal ikke have farve, de skal bare svitses med et par minutter til løgene er klare.

Tilsæt derefter balsamico, rødvin, flåede tomater, tomatpuré og bouillon

Bring det i kog og smag til med salt og peber

Lad retten koge i 2 minutter og placer den i ecokuben i mindst 1 time – gerne i op til 3 timer

Når retten står i ecokuben får den en super god smag

Husk lige at koge retten op igen hvis den er kommet under 65 grader.

Serveres med et drys persille og en god pasta

Velbekomme

+
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
69,00 kr. inkl. moms
179,00 kr. inkl. moms

ecokuben den moderne høkasse.

Sparer både tid og energi - lær mere om høkassekogning her: ecokuben, den gl. dags høkasse i nye klæder | ecoinvent

Høkassekogning: Risengrød – der ikke brænder på

Selvom husmødrene i gamle dage brugte væsentlig mere tid foran komfuret, kunne de ikke afsætte flere timer til at stå og røre i risengrøden og holde øje med, at den ikke brændte på. Så de fandt på et trick, som har overlevet frem til i dag – nemlig høkassen.

De fleste danske hjem i dag har ikke en høkasse stående, men bruger i stedet dyner til at færdigtilberede grøden. Det vil ecoinvent ændre på med deres ecokube, som er en moderne høkasse. ecokuben har samme funktioner som en høkasse, bare i et mere praktisk, tidsløst og moderne design.

Læs om ecokuben og dens mange funktioner her.

Udover at risengrøden er nemmere at færdigtilberede i ecokuben, er tilberedningen også mere klimavenlig, da ecokuben ikke skal bruge strøm.

Traditioner om risengrød

I Danmark bliver der spist ekstra meget risengrød op til jul. I mange familier er det en tradition at spise risengrød – med kanelsukker, smørklat og saftevand – en af de første dage i december.

For mange er det også en hyggelig tradition, at spise risengrød d. 23. december, som forberedelse til risalamande til juleaften. Her stiller familier også resten af grøden ud til nissen – gerne med en nisseøl. Hvis nissen spiser sin grød i løbet af natten, er han glad, og familien får en god jul.

Opskrift på risengrød i moderne høkasse – ecokuben

Her får du en let opskrift på risengrød i høkasse, der ikke vil brænde på eller koge over. At bruge ecokuben til at færdigtilberede jeres risengrød er meget mere klimavenligt end at have grøden stående på komfuret.

Antal portioner: 4 personer.

Tilberedningstid: 10 minutter i køkkenet + 2 timer i ecokuben.
Imens grøden står i ecokuben kan du slappe af eller lave andre juleforberedelser. Du behøver ikke at holde øje med ecokuben, risengrøden brænder ikke på eller koger over.

Grydestørrelse: 2½ liter

Ingredienser

  • 2½ dl grødris
  • 2½ dl vand
  • 1 l sødmælk
  • ½-1 tsk. Salt
  • Kanelsukker og smørklat til servering

Fremgangsmåde

  • Kog grødrisene med vand i 2 minutter.
  • Tilsæt mælk og salt.
  • Bring grøden i kog under omrøring – pas på det ikke brænder på. Vær derfor opmærksom på ikke at skrue for kraftigt op for varmen.
  • Kog grøden i 2 minutter.
  • Anbring straks gryden med låg i ecokuben.
  • Lad grøden stå minimum 1 ½ time i ecokuben.
  • Grøden er klar til at spise. Velbekomme. 

Husk at der kan være forskel på grødris, og hvor lang tid de skal have. Er grøden for tynd, når du tager den ud af ecokuben, så kog den i 2-5 minutter på kogepladen, inden servering.
Vil du være på den sikre side, kan du også lade grøden stå i ecokuben i 2 timer.

OBS: Der skal ikke røres i grøden undervejs. Grøden brænder ikke på i ecokuben. Hvis man åbner ecokuben undervejs, vil der ske et varmetab så ecokuben måske ikke kan koge din grød helt færdig.

ecokuben den moderne høkasse.

Sparer både tid og energi - lær mere om høkassekogning her: ecokuben, den gl. dags høkasse i nye klæder | ecoinvent

Let opskrift på risengrød med kanel og smørklat – kogt i ecokube

Vores bedste risengrød
Vores bedste risengrød

4 personer –

Tilberedningstid 10 minutter + 2 timer i ecokuben-den moderne høkasse. Du kan slappe af eller lave andre ting imens ecokuben færdigtilbereder din grød. Du behøver ikke at holde øje med ecokuben. Grøden brænder ikke på eller koger over.

Grydestørrelse 2½ liter passer til denne portion

Ingredienser:

  • 2½ dl grødris
  • 2½ dl vand
  • 1 l sødmælk
  • ½-1 tsk. Salt
  • Kanelsukker og smørklat til servering

Fremgangsmåde:

Kog grødris med vand i 2 minutter.

Tilsæt mælk og salt

Bring grøden i kog igen under omrøring –

Pas på det ikke brænder på, hvis der er skruet for kraftigt op for varmen

Kog grøden i 2 minutter 

Anbring straks gryden med låg i ecokuben

Lad grøden stå minimum 1 ½ time

Der kan være lidt forskel på grødris, og hvor lang tid de skal have. Er grøden for tynd, når du tager den ud af ecokuben, så kog den i 2-5 minutter på kogepladen, inden servering. Vil du være på den sikre side, kan du også lade grøden stå i ecokuben i 2 timer.

Vigtigt: Der skal ikke røres i grøden undervejs. Grøden brænder ikke på i ecokuben. Hvis man åbner ecokuben undervejs, vil der ske et varmetab så ecokuben måske ikke kan koge din grød helt færdig.

 

+
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
69,00 kr. inkl. moms
179,00 kr. inkl. moms
69,00 kr. inkl. moms
69,00 kr. inkl. moms
319,00 kr. inkl. moms
NY
249,00 kr. inkl. moms

Ecokuben holder din mad varm i flere timer – Nyd en varm suppe i naturen på en efterårsdag

Der er ikke noget bedre end at komme en tur i skoven.

På en kold efterårsdag er skoven ekstra smuk med alle de brændte efterårsfarver, og måske kan man også se flotte svampe i skovbunden.

Varm en god suppe, put den i ecokuben og tag den med i skoven. Ecokuben har praktiske bærehåndtag, så du kan fint medbringe din gryde med suppe eller en anden varm ret, som I kan nyde efter en vandretur.